Elektrisk og mekanisk montage

Elektrisk og mekanisk montage

Montage af røntgensystemer til hospitaler – bliv en del af et kompetent team!

Vi er en mindre virksomhed, hvor alles bidrag har afgørende betydning for, at vi leverer højteknologiske systemer i ind- og udland. Som en del af Canon Medical Systems siden 1. marts 2022 oplever vi øget ordreindgang, og vi søger nye kolleger med baggrund som industritekniker, maskinarbejder, elektriker, industrielektriker, elektriker, mekaniker, elektronikmekaniker eller lignende.

NRT’s produkter afsættes globalt. Vi leverer high-end systemer med fokus på automation, brugervenlighed og god ergonomi med fokus på patienter og det kliniske personales arbejdsmiljø.

Din rolle bliver at montere og kvalitetssikre systemerne gennem produktionen frem til sluttest. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger, som sætter pris på gensidig hjælp og sparring.

Eksempler på opgaveområder:

  • El – montage af styringer og betjeningspaneler iht. tegninger og dokumentation
  • Kabling og el-opbygning af maskinerne undervejs i produktion
  • Montage af mekaniske delsamlinger, maskiner og tilbehør iht. tegninger og dokumentation
  • Test af maskinerne forud for systemsluttest
  • Team-pakning af systemerne for forsendelse

Vedr. personlighed er bl.a. følgende positivt:

  • Godt humør
  • Vedholdenhed og struktur, da kvalitetsprocedurer skal følges for medico-udstyr
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
  • Fokus på fremdrift og forudseenhed ift. de næste opgaver

Vi tilbyder forsikrings- og pensionsordning samt løn i forhold til kvalifikationer og erfaring.

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til direktør Mogens Ravn på mr@nrtxray.com snarest og senest d. 25. maj.

See our jobs

bubble